AaB-direktør tager afstand fra egne fans' smædesange
Den tidligere AaB-spiller Henrik Dalsgaard (i sort) fik en hård medfart på sin gamle hjemmebane, da han var på besøg med FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AaB's fans sang lørdag smædesange til FCM's Henrik Dalsgaard, der tidligere har spillet i AaB.
Det var utilstedeligt, da AaB's fans sang smædesange rettet mod den tidligere AaB-spiller Henrik Dalsgaard.
Det skriver AaB og superligaklubbens officielle fanklub, AaB Support Club, på klubbens hjemmeside.
Samtidig sender de en undskyldning til Henrik Dalsgaard og hans nuværende klub, FC Midtjylland.
- I fodbold vil der altid være en naturlig rivalisering mellem klubberne, men det, vi på et tidspunkt i første halvleg hørte fra en del af tribunen, var at gå langt over stregen, siger AaB's administrerende direktør, Thomas Bælum.
- Heldigvis formåede vores fans selv at oprette selvjustits, hvorfor initiativet blev inddæmmet og ophørte.
- Fra AaB's side ønsker vi fremdeles at bidrage til positiv fankultur, så den gode stemning kan bevares på Aalborg Portland Park, siger han til hjemmesiden.
Det var tilråb som "Henrik Dalsgaard skal dø", der blandt andet blev sunget fra hjemmeholdets fans mod forsvarsspilleren, da FCM gæstede Aalborg lørdag aften.
Det var "en lidt voldsom oplevelse", sagde Dalsgaard efter kampen.
- Jeg havde nok ikke forventet, at de synes, jeg skal dø. Det var lidt voldsomt. Jeg havde måske håbet, at nogen af dem tog lidt bedre imod mig, sagde han.
Henrik Dalsgaard forlod i 2016 AaB efter flere succesrige sæsoner i klubben, hvor han spillede mere end 160 superligakampe og var med til at vinde et dansk mesterskab og en pokaltitel.
Han har siden spillet i belgiske Zulte Waregem og engelske Brentford, inden har blev hentet til FCM op til den nye sæson.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker