AaB efter personlige fejl: Tåbeligt nederlag
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
AaB tabte lørdag aften med 1-2 hjemme til FC Nordsjælland i Superligaen.
Nordjyderne kom ellers planmæssigt foran i første halvleg, men efter pausen begyndte personlige forsvarsfejl at indfinde sig i bagkæden, og det betød, at føringen blev vekslet til nederlag.
Ifølge AaB-angriberen Nicklas Helenius, der scorede nordjydernes mål, var de personlige fejl den eneste årsag til, at AaB tabte opgøret.
- Det var to tåbelige fejl, vi lavede. Vi skal ærgre os meget, for hvis vi ikke havde lavet de to fejl, havde vi vundet 1-0. Vi laver alle sammen fejl, og det må man lære af, og det er jeg sikker på, at vi gør.
- Nordsjælland var overhovedet ikke farlige. Jeg kunne ikke se, hvad de havde at komme med. De havde deres sædvanlige spil, men de var ikke farlige. Det var ikke dem selv, der skabte omstillingerne, siger Nicklas Helenius.
AaB-træner Kent Nielsen var heller ikke tilfreds med de defensive fejl, som resulterede i udeholdets scoringer.
- Det var et tåbeligt nederlag. Det var vores egen skyld. Nordsjælland var dygtige med bolden. Forskellen var, at vi lavede to gigantiske fejl på steder, hvor vi ikke skulle lave dem.
- Jeg er irriteret, for det var et unødvendigt nederlag. Det er svært at spå om, hvad det skyldes, men vi skulle ikke have lavet de fejl, som vi gjorde, siger Kent Nielsen.
AaB får mulighed for at rette op på nederlaget, når de i næste spillerunde får besøg af Esbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker