AaB får intet forærende af portugisere i skæbnekamp
Rasmus Thelander, d. 2. oktober i år i Europa League-kampen mod Rio Ave på i Aalborg. Foto: Ernst van Norde/POLFOTO/arkiv
Ernst van Norde/POLFOTO/arkiv
Selv om Rio Ave har udspillet sin rolle i Europa League, stiller holdet i stærkeste opstilling mod AaB torsdag
Efter blot ét point i fem kampe har Rio Ave forlængst udspillet sin rolle i Europa Leagues gruppe J.
Men det får ifølge cheftræner Pedro Martins ikke portugiserne til at lægge sig ned i torsdagens afsluttende hjemmekamp mod AaB, der behøver en sejr for selv at sikre sig avancement i turneringen.
- Vores filosofi er, at vi altid går efter at vinde. Derudover har vi stor respekt for turneringen og de andre klubber i puljen, og derfor stiller vi med det stærkeste hold, vi har.
- Vi ser kampen som en normal kamp, som vi selvfølgelig vil gå efter at vinde, siger Pedro Martins på et pressemøde torsdag ifølge Nordjyske.dk.
Han må dog undvære midtbanespilleren Pedro Moreira og forsvareren Prince.
AaB, som slog Rio Ave 1-0 på hjemmebane i gruppespillet, har et enkelt håb at klamre sig til, hvis holdet ikke formår at vinde udekampen.
I så fald går nordjyderne videre, hvis det ikke lykkes for rumænske Steaua Bukarest at slå ukrainske Dynamo Kiev på hjemmebane.
Begge kampe begynder torsdag klokken 21.05.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker