AaB får tilført 30 millioner kroner ved aktieemission
AaB sikrer sig med sejr over Silkeborg lørdag en ny sæson i Superligaen. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der kommer cirka 30 millioner kroner i kassen ved den aktieemission, som AaB er i gang med.
Aalborg Boldspilklub A/S får i underkanten af 30 millioner kroner tilført ved en aktieemission.
Det meddeler klubben fredag i en pressemeddelelse.
Det sker dagen inden, at AaB's førstehold lørdag spiller for overlevelse i Superligaen. En sejr hjemme over Silkeborg vil sikre en ny sæson i den bedste række.
Omkring 73 procent af de udbudte aktier er blevet tegnet, og det giver et forventet et forventet nettoprovenu på 29,9 millioner kroner.
Allerede 8. maj meddelte AaB, at man var sikret de omkring 30 millioner kroner i emissionen blandt forhåndstilsagn fra nuværende og nye storaktionærer.
Pengene skal kanaliseres ned i ungdomsafdelingen, forklarede bestyrelsesformand Niels David Nielsen.
- Vi mener, at fremtiden - ikke mindst med tilførslen af nye sportslige kompetencer - ser lys ud, og det er fremdeles vores plan, at AaB også fremover skal være en markant faktor i dansk fodbold, hvilket skal ske ud fra en styrkelse af AaB Akademiet, sagde formanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde