AaB forhandler om salg af teenagemålmand
Theo Sander kan være på vej til en ny klub. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AaB forhandler om et salg af Theo Sander. Går handlen igennem, vil det ikke påvirke regnskabsforventninger.
AaB skal måske sige farvel til et af sine største talenter.
1.-divisionsklubben forhandler om et salg af den 18-årige målmand Theo Sander. Det oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.
- Aalborg Boldspilklub A/S har modtaget et konkret bud på U19-landsholdsmålmand Theo Sander og har indledt realitetsforhandlinger med en klub om en mulig transfer. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået, skriver klubben.
Det oplyses ikke, hvilken klub AaB forhandler med.
Et eventuelt salg vil ikke medføre en ændring af forventningerne til årsresultatet, lyder det fra AaB. Klubben forventer at komme ud af regnskabsåret med et underskud i niveauet 35-45 millioner kroner.
Theo Sander var bare 17 år, da han fik superligadebut mod Randers i august sidste år. Efter få minutter på banen lavede han en kæmpe brøler og kostede et mål, men rejste sig siden igen.
Han fik 14 superligakampe i sidste sæson, men han var sat af, da AaB spillede de afgørende kampe om at undgå nedrykning.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker