AaB-formand trækker sig efter blodprop
AaB ligger næstsidste i Superligaen forud for sæsonens 13 sidste spillerunder. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Torben Fristrup trækker sig som bestyrelsesformand i selskabet bag superligaklubben AaB.
AaB-formand Torben Fristrup trækker sig fra klubbens bestyrelse.
Det sker, tre måneder efter at han blev ramt af en blodprop.
- Følgerne af denne er stadig meget hæmmende i dagligdagen, hvorfor Torben Fristrup har ønsket at trække sig, skriver klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Fristrup har siddet i bestyrelsen i næsten seks år og været formand i næsten fem år.
- Jeg er ærgerlig over at slutte mit arbejde i AaB på denne måde, og det er svært for mig personligt at acceptere, at jeg ikke kan bidrage for fuld kraft, men omvendt er jeg også overbevist om, at det er den rigtige beslutning at stoppe, siger Torben Fristrup.
I hans fravær skal Niels David Nielsen være fungerende bestyrelsesformand frem til den ordinære generalforsamling 19. april.
Den nedrykningstruede fodboldklub ligger næstsidst i Superligaen, og i torsdags kom klubben ud af årsregnskabet 2022 med et underskud på over 15 millioner kroner og med forventninger om også at lave underskud i 2023.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker