AaB forventer forstærkninger til alle kæder
Jacob Friis kunne søndag se sit hold slå Brøndby for tredje gang i træk. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sportschef i AaB Inge André Olsen vil hente en spiller til hver kæde i sommerens transfervindue.
Selv om AaB-sportschef Inge André Olsen var ovenud tilfreds med AaB-spillernes indsats i søndagens 1-0-sejr over Brøndby IF, forventer han flere forstærkninger i sommerens transfervindue.
Sportschefen udtaler, at truppen helst skal styrkes i både forsvar, på midtbanen og i angrebet.
- Jeg ser helst, at det er spillere, der forstærker holdet, selv om det er svært at slå dem af, som vandt over Brøndby, siger Inge André Olsen efter søndagens sejr.
Også AaB-træner Jacob Friis forventer, at holdet bliver forstærket hele vejen rundt.
- Som klub kigger vi selvfølgelig på, hvor vi kan optimere vores trup og på hvilke typer, vi skal have ind i forhold til den måde, vi vil spille på.
- Men vi kigger helt sikkert efter en spiller til hver kæde, fastslår cheftræneren.
Torsdag blev det officielt, at klubbens unge angrebstalent Søren Tengstedt efter sæsonen skifter til konkurrenterne fra AGF.
Som udgangspunkt vil klubben først kigge på ungdomsafdelingen for at finde en erstatning for Tengstedt.
- Vi kigger altid først i talentafdelingen, men hvis vi ikke har spilleren klar der, så henter vi en ind udefra, som skal styrke angrebet, siger sportschefen.
På rygtebasis har det franske medie RMC Sport meldt den 20-årige franske angriber Timothe Nkada klar for AaB på en lejeaftale.
Inge André Olsen har talt med den franske angriber, men intet er på plads endnu.
- Der er mange spillere, vi er interesserede i, og Nkada er selvfølgelig en spiller, vi kender til.
- Vi har snakket med ham, for det gør vi med alle spillere, som vi synes er interessante, siger AaB-sportschefen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned