AaB Håndbold er tæt på et farvel til Champions League, efter at træner Peter Bredsdorff-Larsens mandskab søndag tabte med 30-38 til russiske Chehovski Medvedi.
Bredsdorff-Larsen har dog ikke opgivet håbet om, at AaB kan kæmpe sig op fra sjette- og sidstepladsen i gruppe C til videre avancement.
- Muligheden eksisterer stadigvæk. Det kræver en fantastisk kamp af os i næste weekend i Minsk og i hjemmekampen mod Pick Szeged. Vi tror på, at det kan lade sig gøre, fastslår AaB-træneren.
Med to kampe tilbage af gruppespillet er AaB tre point fra den fjerdeplads, der vil sikre holdet videre deltagelse i Champions League.
I søndagens opgør mod favoritterne fra Chehovski Medvedi gik det allerede skævt i begyndelsen, og de russiske gæster kunne gå til pause med en føring på 15-19.
- Vi kom med alt, hvad vi havde. Efter en dårlig start, fik vi spillet os op og matcher dem, men de er foran med flere mål, end de burde.
- I anden halvleg leverer vi ikke det, der skal til. Vi havde store problemer angrebsmæssigt efter pausen, og når de samtidig scorer 19 mål, så går det ikke, fortæller Peter Bredsdorff-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned