AaB har brug for større økonomisk råderum: Rettidig omhu
AaB har brug for et større økonomisk råderum for at komme i top-6, siger bestyrelsesformand Torben Fristrup. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fodboldklubben AaB har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at få tilladelse til kapitaludvidelse.
Det er rettidig omhu, når superligaklubben AaB indkalder til ekstraordinær generalforsamling for at få bemyndigelse til kapitaludvidelse.
Det siger bestyrelsesformand i klubben Torben Fristrup til AaB's hjemmeside.
- Flere af vores konkurrenter opruster, og vores ambition er fremdeles at være en fast del af top-6 i 3F Superligaen, hvorfor vi har brug for et større økonomisk råderum.
- En bemyndigelse til kapitaludvidelse kan først og fremmest betragtes som rettidig omhu, siger Torben Fristrup.
- Dernæst er vores vision uforandret at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold - både på og uden for banen, og den del kræver i dag mere og mere kapital.
AaB anmoder om, at bemyndigelsen gælder for fem år.
Ifølge Tipsbladet har AaB i en dagsorden til mødet skrevet, at hvis forslaget bliver vedtaget, får bestyrelsen bemyndigelse til at øge kapitalen med 20 millioner kroner frem til december 2024.
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes 10. december.
AaB ligger i øjeblikket på syvendepladsen i superligaen med 23 point efter 16 kampe. Holdet har et point op til Randers FC på sjettepladsen og 18 point op til topholdet, FC Midtjylland.
Tidligere på måneden fik Brøndby IF af sin bestyrelse grønt lys til at gennemføre en aktieemission på den anden side af nytår.
Emissionen kan i alt indbringe klubben lidt over 156 millioner kroner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned