AaB har kig på fire kandidater til trænerjob
Peter Feher er midlertidig cheftræner i AaB, efter at Jacob Friis for to uger siden stoppede af personlige årsager. I mellemtiden har AaB indsnævret feltet af kandidater til cheftrænerjobbet til tre-fire stykker, fortælller sportsdirektør Inge Andre Olsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Inge Andre Olsen fortæller, at AaB har indsnævret feltet, men ikke har travlt med at finde ny cheftræner.
AaB har udset sig et lille felt af kandidater til det ledige trænerjob i den nordjyske fodboldklub.
Sportsdirektør Inge Andre Olsen fortæller til B.T.s podcast Transfervinduet, at klubben er i videodialog med tre-fire kandidater, efter at klubben har gennemgået samtlige trænere på det skandinaviske marked.
Foreløbig varetages jobbet af assistenten Peter Feher, efter at Jacob Friis stoppede for to uger siden.
- Vi kommer ikke til at lade os presse af en deadline. Vi skal finde den rette mand. Vi er ikke der, hvor vi er rigtig tæt på at sige, at nu står vi med en ny træner, siger Inge Andre Olsen i podcasten.
Han fortæller, at AaB vil arbejde videre med de nuværende kandidater de næste to uger.
Det er dog ikke ensbetydende med, at klubben på tærsklen til december vil præsentere en ny cheftræner.
- Om den mand er klar om en uge eller 1. januar eller 1. februar, det er ikke vigtigt, siger Inge Andre Olsen.
Med Peter Feher som midlertidig cheftræner har AaB vundet de seneste to superligakampe over Brøndby og Randers. Jacob Friis valgte at trække sig på grund af sygdom i den nærmeste familie.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde