AaB-helt fik personlig hævn i premieresejr
Søren Frederiksen blev den store helt, da AaB søndag aften slog FCK 2-1 på egen bane. Sejrsmålet scorede Frederiksen efter 70 minutters spil, og det var en speciel oplevelse at score mod sin tidligere klub.
Frederiksen var nemlig på kontrakt i FCK fra 2010-2012. I den tid blev det blot til fire kampe for løverne, så det var rart for den unge angriber at vise over for sin tidligere arbejdsgiver, at målnæsen altså ikke fejler noget.
- Det var en ekstra lille bonus, at jeg kunne drille dem lidt ved at score. Man kan godt kalde det min egen personlige hævn, siger Frederiksen, der dog understreger, at han havde en rigtig god tid i FCK, på trods af de få kampe.
Frederiksen blev siden lejet ud til Sønderjyske, hvor han døjede med skader, inden han havnede i det nordjyske. Og selv mener den unge sønderjyde, at han er på vej tilbage i topform.
- Det handler om at spille mange kampe. Jeg har holdt en lang pause, hvor jeg ikke spillede, og så blev jeg lige pludselig kastet ind i det, her i opstarten i foråret i Aalborg, fortæller Frederiksen og fortsætter:
- Det gik rigtigt godt i starten, men så ramte jeg ind i en dårlig stime af kampe, og det tog lide tid at komme tilbage i gear efter den. Men jeg føler, at det går den rigtige vej, selvom jeg godt kan blive mere stabil i mit spil og hæve mit bundniveau, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie