AaB henter hollandsk midtbanespiller i PSV
AaB's fans kan igen glæde sig over superligafodbold i Aalborg efter sommerferien. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
21-årige Mylian Jimenez spiller på den centrale midtbane. Det skal han fremover gøre for aalborgenserne.
Superliga-oprykkerne fra AaB har lavet en treårig kontrakt med den hollandske midtbanespiller Mylian Jimenez.
Det skriver AaB på klubbens hjemmeside.
Han kommer fra den hollandske mesterklub PSV Eindhoven. Her har han spillet for Jong PSV, der spiller i den næstbedste hollandske række.
- Efter mange år i PSV var jeg klar til at prøve noget nyt, og her passede AaB perfekt til mig. Det er en klub, der spiller på højeste niveau i en god fodboldnation i Europa, og samtidig har jeg fået et godt indtryk af AaB som en hjertevarm klub i en dejlig by. Så kan man ikke bede om mere, siger Jimenez til klubbens hjemmeside.
Ifølge AaB er han noteret for 21 ungdomslandskampe samt 56 kampe i den næstbedste hollandske række. 32 af dem fandt sted i den seneste sæson.
Jimenez har colombianske rødder, og det skal AaB-fansene gerne kunne se på banen.
- Jeg håber, at vi som hold sammen kan levere en god sæson, vinde så mange kampe som muligt og begejstre fansene. Det vil jeg i hvert fald gøre mit for at bidrage til, og med mine colombianske rødder har jeg fået en masse energi, passion og vilje, som jeg vil bringe ind på banen for at hjælpe holdet bedst muligt, siger Jimenez.
AaB's sportsdirektør, Ole Jan Kappmeier, siger, at nordjyderne har fulgt spilleren i "adskillige måneder".
- Mylian er en teknisk dygtig spiller med en god venstrefod, som mestrer både de korte og de lange pasninger, og i det hele taget er han meget komfortabel på bolden, siger Ole Jan Kappmeier.
Han fremhæver Jimenez' presspil som en spidskompetence.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker