AaB henter tidligere forsvarsspiller som ny direktør
Den tidligere AaB-spiller Thomas Bælum (i rødt og hvidt) bliver ny direktør i klubben. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Thomas Bælum er ny administrerende direktør i fodboldklubben AaB. I marts blev Stephan Schors fyret.
40-årige Thomas Bælum bliver ny administrerende direktør i fodboldklubben AaB. Det oplyser klubben i en fondsbørsmeddelelse.
Bælum har en fortid som spiller i klubben. Den tidligere forsvarsspiller tørnede ud for nordjyderne fra 1996 til 2003, hvorefter han skiftede til tyske Duisburg.
Han er hentet fra et job som direktør i Randstad Danmark. Bælum begynder i AaB 1. august.
Stephan Schors blev i marts i år fyret som administrerende direktør. Det skete, selv om klubben indfriede målsætningen og spillede sig i top-6, da grundspillet sluttede i Superligaen
Bælum stoppede sin aktive karriere i 2011, og han har uddannet sig med en HD i afsætning, skriver AaB.
Fra 1. august 2018 udgør Bælum direktionen i AaB sammen med sportsdirektør Allan Gaarde.
Bælum og Gaarde danner samtidig ledergruppe i AaB sammen med salgschef Lars Glinvad og presse- og kommunikationschef Brian Andersen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde