AaB kunne ikke score mod Slavija Sarajevo, og så måtte danskerne nøjes med 0-0 hjemme i den første kamp i kvalifikationen til Europa League.
Når man har besejret hold som Celtic, Deportivo La Coruna og Manchester City, så burde Slavija Sarajevo fra Bosnien-Hercegovina logisk set ikke udgøre den store trussel.
Det er imidlertid realiteterne for fodboldklubben AaB, som torsdag meget skuffende kun formåede at spille 0-0 i Aalborg mod Slavija Sarajevo i den første kamp af anden kvalifikationsrunde til Europa League. Dermed skal aalborgenserne score i returopgøret for at have chancen for endnu et europæisk eventyr.
AaB gav comeback til Thomas Gaardsøe, der er vendt tilbage efter flere år væk fra topplan på grund af en skade, og han gik direkte ind i startopstillingen sammen med nyindkøbet Louay Chanko.
AaB-træner Magnus Pehrsson satsede på en angrebsduo med Marcus Tracy og Jeppe Curth, men duoen havde ikke held til at finde målnettet. Tracy blev midt i anden halvleg afløst af Henrik Dalsgaard, og Curth blev 10 minutter før slutfløjtet erstattet af den norske debutant, Daniel Holm.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker