Der er forstærkninger på vej til AaB Ishockey.
Klubben oplyser på sin hjemmeside, at man har sikret sig landsholdsprofilen Kasper Degn, der var med ved VM i Tyskland tidligere i år. Han har ifølge Nordjyske.dk indgået en toårig aftale med AaB Ishockey.
Kasper Degn kommer fra tyske Bietigheim Steelers, hvor han er blevet kontraktfri.
- Først og fremmest er vi stolte over, at en personlighed som Kasper Degn har valgt AaB af sportslige hensyn mere end af økonomiske årsager. Kasper ønskede at komme til AaB, og den tillid er vi som klub glade og ydmyge overfor, siger manager Karsten Arvidsen til klubbens hjemmeside.
AaB, der vandt sølvmedaljer i sidste sæson efter nederlag til Sønderjyske i finaleserien, får ud over Kasper Degn også tilgang af den tidligere AaB'er Mads Møller.
- Det er meget positivt, at Mads Møller efter en enkelt sæsons fravær er tilbage i AaB. Mads kan med sin rutine og sine stabile præstationer blive en vigtig brik som den højrehåndede back, vi har manglet, siger Karsten Arvidsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker