AaB lejer angriber i Hoffenheim
Philipp Ochs har scoret på samtlige tyske ungdomslandshold fra U15 til U21. Foto: Kai Pfaffenbach/arkiv/Reuters
Kai Pfaffenbach/arkiv/Reuters
Den tyske U21-landsholdsspiller Philipp Ochs skifter til AaB på en etårig lejeaftale.
AaB har længe ledt efter en angriber med mål i støvlerne, og nu gør man et forsøg med tyske Philipp Ochs.
Han kommer til AaB fra bundesligaklubben Hoffenheim på en etårig lejeaftale.
- Philipp har altid været målscorer, og vi ser ham primært som angriber, men han kan også dække andre offensive positioner.
- På ungdomsniveau har han stor erfaring internationalt for en kæmpe fodboldnation, siger AaB-sportsdirektør Allan Gaarde.
21-årige Philipp Ochs har repræsenteret Tysklands landshold på alle niveauer fra U15 til U21. I 56 ungdomslandskampe har han scoret 23 mål.
- Jeg er glad for at være her, og det har betydet meget, at jeg har kunnet mærke, at klubben virkelig ønskede, at jeg skulle komme hertil, siger Philipp Ochs.
i Hoffenheim har han indtil videre spillet 26 kampe og scoret ét mål. De forventer at få ham tilbage efter lejeaftalen.
- Han har netop forlænget sin kontrakt med Hoffenheim, og i den forbindelse aftalte parterne, at et lejemål kunne være hensigtsmæssigt, hvilket har bragt os på banen, siger Allan Gaarde.
I AaB vil han komme til at spille med nummer 11 på ryggen, og han kan allerede debutere på søndag, når AaB hjemme tager imod FC Nordsjælland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde