AaB-lejr: Vores trup er bred nok til guld
Onsdag aften var det spillere som Jakob Ahlmann og Anders K. Jacobsen, der stjal rampelyset i nordjydernes 2-0-sejr mod Viborg på udebane. Enkelte af de normale profiler spillede ikke blændende, men andre tog altså over.
Ifølge AaBs Kenneth Emil Petersen vidner det om stor kvalitet i truppen, når aalborgenserne kan skifte så meget ud og alligevel fortsat være på guldkurs.
- Igennem hele sæsonen har vi vist, at vi har en bred trup. Vi har haft Anders Due på backen, Lukas Spalvis er kommet ind lidt uventet med stor succes, og Thomas Augustinussen er også kommet ind og har gjort en forskel, siger han og tilføjer:
- Så alle de spillere, vi sætter ind, gør det fantastisk godt. Det er ikke sådan, man kan mærke, når vi skifter ud på holdet. Jeg er sikker på, at truppen er bred nok til at bære os hele vejen, siger Kenneth Emil Petersen.
Også nordjydernes cheftræner Kent Nielsen er yderst tilfreds med den trup, han råder over i øjeblikket.
- Efter en række store kampe som måske var mere lige, så var vi mod Viborg onsdag aften store favoritter. Det lagde pres på os, så det viser da kvalitet i truppen, når vi kan vinde den så relativt sikkert, siger Kent Nielsen
Kent Nielsen håber atter at råde over Rasmus Jönsson til næste kamp, hvor AaB tager imod Randers FC på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet