De forsvarende mestre fra AaB Håndbold har på ingen måde imponeret i denne sæsons Jack & Jones Liga, men onsdag aften fik holdet en af de særdeles vigtige succesoplevelser, da det blev til en fortjent sejr på 39-27 over sidste års bronzevindere fra Team Tvis Holstebro.
De vestjyske gæster kunne følge med, til der manglede 10 minutter af første halvleg. Men herefter gik holdet så også i stå, og da der var spillet 10 minutter af anden halvleg var hjemmeholdet gået fra 12-10 til 20-11. Og så var kampen afgjort, og AaB kunne stille og roligt blive ved med at udbygge føringen.
Med sejren satte AaB sig lidt tungere på en af de otte øverste pladser i ligaen, som giver adgang til det vigtige slutspil til foråret. Nordjyderne har nu tre point ned til Lemvig, som ligger på den trælse niendeplads. Team Tvis ligger stadig godt til, to point over AaB.
I aftenens anden kamp slog FHK Elite gæsterne fra HC Midtjylland med 37-36./ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker