AaB må undvære skadet profil mod Dinamo Zagreb
Fodboldklubben AaB må undvære en af sine profiler, når holdet på onsdag tager imod Dinamo Zagreb i den første kamp i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.
Venstrebacken Jakob Ahlmann, der lagde op til det første mål i de danske mestres 2-0 sejr lørdag over FC Midtjylland, er knæskadet og kan ikke spille.
- Skanningen viste da heldigvis, at der ikke er noget, der er revet over, men det er ikke godt.
- Søndag kunne jeg nærmest ikke gå, så vi gætter på, at ledbåndet har fået et lille vrid. Det er superærgerligt, siger Jakob Ahlmann ifølge nordjyske.dk.
Backen blev skadet i kampen mod FC Midtjylland, men spillede kampen til ende.
Jakob Ahlmann fik i maj debut på A-landsholdet, og han er foreløbig noteret for to A-landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde