AaB-målmand får karantæne i én kamp efter rødt kort
Nicolai Larsen kommer ikke med i AaB's næste kamp i Europa League, efter at han blev udvist mod Steaua.
Fodboldklubben AaB får ikke sin sædvanlige førstemålmand, Nicolai Larsen, med i den næste kamp i Europa League-gruppespillet.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
Målmanden blev i sidste uge udvist i udekampen mod Steaua Bukarest, da han begik straffespark ved stillingen 1-0 til rumænerne. Siden gik det helt galt for de danske mestre, der tabte 0-6.
Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har takseret forseelsen til karantæne i en enkelt kamp, hvilket betyder, at Nicolai Larsen går glip af hjemmekampen mod Rio Ave.
AaB skal møde den portugisiske klub den 2. oktober i Aalborg.
Nicolai Larsens udvisning faldt efter 57 minutter, og efterfølgende kom Carsten Christensen på mål.
Det blev noget af et mareridt for den 28-årige reservemålmand, der altså måtte hente bolden ud af sit mål hele fem gange på lidt over en halv time.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker