AaB og AGF leverede en pose med blandede bolsjer, da de mødtes i SAS Ligaen mandag aften. Trods godt spil til tider og et par halvstore chancer var opgøret også præget af taktisk stilstand og mange fejl, og meget symptomatisk endte kampen 0-0.
AGF pressede på i det meste af kampen, men havde store problemer med at spille sig frem til chancerne. Den høje midterforsvarer Dan Thomassen var tæt på i første halvleg, da han satte hovedet på bolden efter et hjørnepark, men han fik overplaceret forsøget. Og mod slutningen af anden halvleg var indskiftede Peter Graulund tæt på i en enkelt situation, uden at han dog kunne klandres for ikke at score.
I modsætning til AGF havde hjemmeholdet, AaB, ikke modet til at spille bolden rundt, og midtbanen omkring Rasmus Würtz og Louay Chanko fik aldrig brudt AGF'ernes pres. Chanko ramte overlæggeren på et flot placeret frispark i anden halvleg, men egentlige chancer fik nordjyderne aldrig spillet sig frem til, selvom holdet kom længere og længere frem på banen, som kampen skred frem.
Det uafgjorte resultat betød ikke meget i den samlede stilling, hvor begge hold fortsat ligger placeret midt i rækken.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker