Der er ingen tvivl om, at AaB kunne have trukket nemmere hold til Champions Leagues gruppespil. Men alligevel er AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen ikke ked af, at AaB blandt andet skal møde sidste års vinder, Manchester United.
- Det bliver en mega udfordring at møde United, det er et hold, man skal betale to-tre millioner for at få en sommerkamp imod, og nu får vi dem til Aalborg. Med Celtic bliver der knald på og det samme med Villarreal. Og så er det dejligt, at det er hold, som danskerne kender, vurderer AaBs sportsdirektør.
Han holder fast i, at AaB skal kæmpe om en tredjeplads i puljen, selvom holdene er noget stærkere, end han havde håbet på.
- Vi kommer ikke til at hente 18 point, det er helt sikkert. United vinder nok puljen, og så tror jeg, Villarreal er favoritter til at blive nummer to. Det betyder, at vi skal kæmpe med Celtic om tredjepladsen, siger Lynge Jakobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker