AaB om pokalkamp: Slagkraftige HB Køge er en udfordring
AaB-træner Kent Nielsen forventer en svær kamp i Herfølge, når nordjyderne tirsdag aften skal forsøge at spille sig i pokalturneringens ottendedelsfinaler på bekostning af 1. divisionsklubben HB Køge.
HB Køge indtager efter ni spillerunder en femteplads i den næstbedste fodboldrække, mens AaB er med helt fremme i toppen af Superligaen - syv point efter førerholdet FC Midtjylland.
- HB Køge har fået samlet et slagkraftigt hold med et fint kuld af unge spillere, så der venter os en god udfordring, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.
- Holdet har en god balance med fysik og hurtige spillere som Jeppe Kjær og Anders Kaagh, så for vores vedkommende handler det om at præstere optimalt, hvis vi skal videre til næste runde, hvilket naturligvis er målsætningen, siger han.
AaB avancerede til tredje runde i DBU Pokalen med en 2-0-sejr på udebane over Silkeborg, mens HB Køge nåede videre via en 3-1 gevinst hos Ledøje-Smørum.
I fredags tabte AaB 2-3 på udebane til Randers i Superligaen, og i forhold til den kamp må nordjyderne undvære både Rasmus Würtz og Jakob Ahlmann, som er ude med småskader
- I forhold til vores opgør i fredags i Randers vil der være ændringer i startopstillingen, men vi har troen på, at vores trup har den nødvendige bredde og kvalitet til at opfylde vores eget krav om at gå videre, siger Kent Nielsen.
I og med Würtz er ude med en skade, så kan AaB-anfører Thomas Augustinussen se frem til en sjælden plads i startopstillingen efter en sæson, hvor den centrale midtbanespiller har siddet meget på bænken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned