AaB ophæver med førstekeeper efter oprykning
Josip Posavec nåede 35 kampe i AaB-trøjen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Josip Posavec, der stod hovedparten af kampene i sidste sæson, har ophævet sin kontrakt med AaB et år før tid.
Josip Posavec stod hovedparten af kampene, da AaB i den forgangne sæson sikrede sig oprykning til Superligaen.
Men kroaten er nu fortid i klubben. Parterne har således ophævet samarbejdet et år før tid, skriver AaB på sin hjemmeside.
- På ethvert tidspunkt i sin periode i AaB har Josip optrådt som en sand professionel, og i den forgangne sæson var han en vigtig faktor for vores hold, hvorfor Josip har en stor andel i, at vi nu er tilbage i 3F Superligaen.
- Nu er vi imidlertid blevet enige om, at vores veje skilles, og vi vil gerne takke Josip for indsatsen og ønske ham alt det bedste i sin fortsatte karriere, siger sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.
28-årige Posavac stod fra start i 25 af 35 mulige kampe i den forgangne sæson - inklusive de sidste 6 kampe i sæsonen.
Hollænderen Rody de Boer startede de resterende ti kampe. Han står nu til at skulle konkurrere med tyskeren Vincent Müller, der er kommet til AaB denne sommer, om pladsen i næste sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde