AaB-profil er formentlig klar til guldkampe
Kasper Risgård har været en af sæsonens helt store profiler hos AaB, og det var mærkbart for topholdet, at midtbanespilleren sad uden for med en skade i weekendens hjemmekamp mod Esbjerg, der blev tabt 0-2.
Det har været frygtet, at sæsonen var forbi for Risgård, men så slemt står det næppe til. Træner Kent Nielsen ser lyst på hans muligheder for at medvirke i de afgørende kampe, men dog ikke i onsdagens udekamp mod FC Nordsjælland.
- Han er i bedring, men dog ikke så meget i bedring, at vi tager ham med onsdag. Det ville være at gamble lidt, og vi er opmærksomme på, at der flere kampe bagefter, siger Kent Nielsen.
Derimod kan Kasper Risgård gøre sig forhåbninger om at blive klar til de sidste ligakampe mod FC Vestsjælland og AGF samt pokalfinalen mod FC København.
- Nu lader vi ham blive hjemme, så han forhåbentlig er klar til at spille på søndag, lyder det fra træneren.
AaB har været mere udfordret på det seneste med hensyn til skader og karantæner.
- Nu har vi Rasmus Jönsson, Henrik Dalsgaard og Kasper Risgård ude, og det er selvfølgelig nøglespillere, der har gjort en markant indsats. Men jeg synes nu også, at dem, vi har sendt ind, har gjort det godt og medvirket til, at vi kan spille med om mesterskabet.
- Men selvfølgelig er vi udfordret nu, men det er man i løbet af en lang sæson, og der har været en lang periode, hvor vi ikke har været lige så udfordret, siger Kent Nielsen.
Til onsdagens kamp, der begynder klokken 20, vender Jakob Ahlmann tilbage efter karantæne, og angriberen Anders K. Jacobsen er igen 100 procent klar.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker