AaB-profil følger i hælene på Alexander Lind
Malthe Højholt jubler efter sin scoring mod Silkeborg 28. juli. Det var hans første - og indtil videre eneste - mål for AaB's førstehold. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Malthe Højholt skifter AaB ud med Pisa. Nordjyderne modtager beskeden sum grundet snarligt kontraktudløb.
Mandag er Pisa fra Serie B blevet en danskerklub.
Først hentede klubben angriberen Alexander Lind i Silkeborg, og nu snupper klubben også en pasningsstærk dansk midtbanespiller fra AaB.
Nordjydernes sportsdirektør, James Gow, bekræfter over for TV 2 Sport, at klubben har solgt Malthe Højholt til den italienske klub.
Det sker et halvt år før Højholts kontraktudløb med AaB, og derfor har AaB blot fået en beskeden transfersum for den 23-årige dansker.
- Malthe er meget mere værd, end hvad vi har accepteret, og selvfølgelig ville vi gerne beholde ham, men på denne måde sikrer vi, at vi får lidt penge for ham, siger James Gow til TV 2 Sport.
Ifølge Nordjyske, der søndag så Højholt sige farvel til holdkammeraterne ved AaB's træning, får AaB 2,6 millioner kroner samt en videresalgsklausul for midtbanespilleren.
Højholt har spillet for AaB, siden han som ungdomsspiller kom til fra Hjørring. I alt er det blevet til 121 førsteholdskampe i Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde