Landsholdsspilleren Michael Jakobsen mener, at AaB fortsat er favorit til at vinde over Slavija Sarajevo, selv om nordjyderne skuffede med 0-0 i Aalborg.
AaB's 0-0-resultat torsdag aften mod Slavija Sarajevo var på alle måder en skuffelse. Alligevel tror nordjydernes landsholdsspiller Michael Jakobsen på, at AaB vinder returkampen i Bosnien-Hercegovina og går videre til tredje kvalifikationsrunde af Europa League.
- Hvis folk, der har set den her kamp, ikke mener, at vi ikke fortsat er favoritter til at gå videre, så har de ikke forstand på fodbold. Vi er et langt bedre hold end Slavija. Det kunne man se på den måde, vi dominerede spillet, men vi skal naturligvis score mål, siger Michael Jakobsen til Nordjyske.
Venstrebacken minder om, at Slavija Sarajevo ikke scorede det i europæisk fodbold så vigtige udebanemål, og derfor skal holdet mere frem på banen i returkampen på hjemmebane, end tilfældet var i Aalborg.
- De skal jo også score, hvis de har tænkt sig at gå videre. Og kommer de frem, så tror jeg, vi dræber dem på en kontra. Det har vi tidligere vist, at vi er gode til, siger Michael Jakobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker