AaB-profil regner med sommerexit efter langt ophold
Jacob Rinnes ophold i AaB lakker efter alt at drømme mod enden, fastslår han. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter fem år i det nordjyske forventer AaB-målmanden Jacob Rinne at forlade klubben til sommer.
Da svenske Jacob Rinne skiftede fra belgiske Gent til AaB i 2017, havde han ikke regnet med at tilbringe hele sin kontraktperiode i Superligaen.
Men nu udløber aftalen med nordjyderne til sommer efter fem år som førstemålmand. Herefter står den seneste vinder af målmandsprisen Det Gyldne Bur til at forlade klubben.
- Jeg vil helst prøve noget nyt, og en forlængelse med AaB vil højst sandsynligt ikke ske.
- Man ved aldrig i den her verden, men det har været mit mål siden første dag at komme videre. Det har også været AaB's mål at sælge mig, siger Jacob Rinne.
Da klubben skrev en lang kontrakt med målmanden, havde begge parter forventet et salg af svenskeren. I stedet står det til at blive et kontraktudløb.
- Det har hele tiden været målet at komme videre, og jeg havde ikke forventet at være her så længe. Der var bare mange ting, som spillede ind.
- Pandemien har været i gang i to år, og det gør det svært på et transfermarked - især for en keeper. Det er ting, som man ikke selv kan styre, siger Rinne.
Nu arbejder svenskeren med sin agent på at finde en ny klub længere mod syd.
- Jeg er åben for det meste, men jeg vil ikke sige nej til et varmere sted og nogle gode fodboldbaner året rundt, lyder det fra målmanden på flydende dansk.
28-årige Jacob Rinne er den udlænding, som har spillet flest kampe i AaB's historie. Han står noteret for 155 kampe som AaB'er.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde