AaB-profil: Sjetteplads ødelægger sæsonen
AaB ender uden ædelt metal i Superligaen, efter at bronzen blev smidt med 0-3 nederlaget til AGF i torsdagens opgør i Aarhus.
Nordjyderne lå ellers lunt i svinget inden kampen, men resultatet sammenholdt med Randers' sejr over FCK sendte bronzen til Kronjylland.
- Det kan da godt ødelægge sæsonen, hvis vi ender på sjettepladsen uden medaljer og europæiske pladser. Vi har været med i toppen igennem hele sæsonen, så det ville da være en kæmpe bet at ende uden noget som helst, fortsætter han.
- Vi er kede af det og enormt skuffede. Vi havde sat næsen op efter bronzen og chancen for at afgøre det på hjemmebane mod Randers i sidste spillerunde, siger Rasmus Würtz.
Hvis AaB taber til Randers i sæsonens sidste kamp på mandag, og FC Midtjylland samtidig slår AGF i Herning, bytter to hold plads, og så er det midtjyderne, der skal spille Europa League som femmer. Det scenarie må ikke udspille sig, fastslår Würtz.
- Det betyder rigtigt meget, hvis vi kommer i Europa. Det er længe siden, AaB har spillet europæiske fodbold, så det ville være en kæmpe bedrift. Men der skal andre boller på suppen, hvis det skal ende sådan, siger han og bakkes op af sin sportsdirektør.
- Hvis vi lander på en plads, der giver europæisk deltagelse, har det været en rigtig god sæson for os, men så skal vi spille bedre end mod AGF, siger Lynge Jakobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned