AaB Håndbold kom tilbage på sporet igen med en overbevisende hjemmesejr på 35-25 over Bjerringbro-Silkeborg. Dermed fik de danske mestre oprejsning for nederlaget til AG København i sidste uges premiererunde.
Sejren på 10 mål blev allerede grundlagt i begyndelsen af første halvleg, hvor AaB kom foran 5-0. Udeholdet BSV fik dog næsten kontakt ved 10-11, inden nordjyderne igen trak fra til pauseføring 15-11.
I anden halvleg fortsatte AaB dominansen og lagde yderligere afstand til BSV, som aldrig var i nærheden af sejren i anden halvleg.
I en af aftenens øvrige håndboldkampe var der en stor overraskelse. Skjern magtede ikke at følge op på sin sejr i sidste uges premiererunde, da holdet mødte undertippede Nordsjælland på hjemmebane. Sjællænderne vandt overbevisende 28-23 anført af trekløveret Mads Larsen, Morten Slundt og Magnus Bramming, som scorede seks mål hver.
Det var Nordsjællands første sejr over Skjern på udebane nogensinde, og holdet har fået en glimrende start på sæsonen trods flere skader. Nordsjælland skaffede sig også point mod DM-sølvvinderne KIF Kolding i sidste weekend, da det blev til et uafgjort resultat på hjemmebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde