Fem minutter. Det var alt hvad AaB behøvede for at spille sig til tops i SAS Ligaen. Mandag aften besejrede nordjyderne Randers FC på udebane efter tre klasse-scoringer inden for bare fem minutter midt i første halvleg.
Fra starten var det tydeligt, hvilket hold der var det bedste. De nordjyske gæster spillede hurtigt og flot langs jorden. Efter 25 minutter skruede de dog for alvor op for blusset, da først Jeppe Curth, så Lasse Nielsen og siden Ronnie Schwartz i de efterfølgende fem minutter afgjorde kampen for ligaens nye tophold.
Randers FC lignede derimod det, de er; et bundhold. De forsøgte ihærdigt uden at det dog på noget tidspunkt for alvor blev farligt. Træner John 'Faxe' Jensen havde valgt at skifte voldsomt ud i startopstillingen. På bænken startede blandt andre keeper Kevin Stuhr Ellegaard, Mikkel Beckmann, Tobias Grahn og Marc Nygaard. Men den plan blev slået i tusinde stykker efter de tre hurtige AaB-scoringer.
Med nederlaget sidder Randers FC stadig uhjælpeligt fast i bunden af tabellen, mens AaB indtog førstpladsen på fem minutters effektivitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned