AaB sikrer sig Spalvis frem til 2018
Lukas Spalvis havde med sine otte mål i den forgangne superligasæson sin klare andel i AaB's danske mesterskab.
Det har nordjyderne kvitteret for ved at tilbyde den litauiske angriber en ny kontrakt, som han har takket ja til. Dermed har parterne papir på hinanden frem til sommeren 2018.
- Lukas er en notorisk målscorer, men stadig en usleben diamant, hvis fulde potentiale vi i de kommende år skal forsøge at udløse, siger sportschef Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.
Selv er den 19-årige målscorer overbevist om, at hans fortsatte udvikling er i sikre hænder i Aalborg.
- Aalborg er en dejlig by, og AaB er et perfekt sted at udvikle sig som ung spiller, så jeg er sikker på, at jeg kan blive ved med at forbedre mig, siger han.
Præstationerne i Superligaen har været med til at få øjnene op for hans kvaliteter i hjemlandet.
Lukas Spalvis er således udtaget til den litauiske landsholdstrup, der i næste uge spiller firenationersturneringen Baltic Cup mod Letland, Estland og Polen.
Spalvis kom til AaB i sommeren 2012 efter at have spillet for bundesligaklubben Freiburgs U17-hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub