Medaljedrømmene lever i AaB, efter at nordjyderne lørdag fik slået hul på AGF's defensiv med en 2-0-sejr på udebane. Sejren bringer AaB op på siden af Silkeborg på en delt tredjeplads i SAS Ligaen.
To scoringer efter hjørnespark blev afgørende i kampen, hvor AaB udnyttede AGF's lidt for passive zoneopdækning.
Lasse Nielsen bragte AaB foran midt i første halvleg. Midterforsvareren kunne umarkeret heade bolden ind bag Steffen Rasmussen, som ikke fik meget hjælp af sit forsvar i den situation.
I slutningen af anden halvleg gentog AaB kunststykket. Denne gang brugte den svenske anfører Andreas Johansson hovedet, da han stod helt fri ved bageste stolpe.
AGF havde ellers holdt nullet i tre kampe i træk, men AaB fik meget nemt nedbrudt den flotte statistik ved hjælp af to dødbolde.
AGF fik flere muligheder for at bringe sig tilbage i kampen, men angriberen Dioh Williams brændte to meget store chancer tæt foran mål, mens unge Dennis Høegh heller ikke magtede at overliste Karim Zaza i AaB-buret.
AaB er nu ubesejret i seks kampe i træk. Nordjyderne havde dog spillet tre uafgjorte kampe i træk inden sejren over AGF, men med lørdagens tre point er presset for alvor lagt over på Silkeborg, som gæster Sønderjyske søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde