AaB spiller sig ind i topstrid med sejr i Randers
AaB-anfører Lucas Andersen spillede drømmefodbold til tider og drev flere gange gæk med Randers-spillerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB spillede sig ind i Superligaens topstrid, da holdet fredag aften slog Randers 2-1 på udebane.
AaB vandt fredag aften 2-1 på udebane mod Randers i Superligaens ottende spillerunde.
Med sejren blander AaB sig i rækkens topstrid med 14 point og en foreløbig andenplads, mens Randers fortsat må nøjes med at ligge lige over nedrykningsstregen med syv point.
Randers havde til kampen ændret formation, men den taktiske ændring lod ikke til at have den store indflydelse på spillet, hvor offensiven stadig haltede.
Kampen bar præg af, at Randers ikke kunne få spillet til at flyde. Omvendt formåede AaB at udnytte holdets gode perioder til at sparke bolden i mål.
AaB lagde godt ud og pressede højt, men Randers' solide defensiv havde i starten ingen problemer med at afvise den aalborgensiske offensiv.
Det fik den dog efter 21. minutter, da AaB-forsvareren Jores Okore efter en hjørnesparkssituation prikkede bolden i mål med knæet.
Resten af første halvleg bød på et par fine muligheder til begge hold, men de to holds offensiver havde svært med for alvor at bryde igennem.
Anden halvleg fortsatte med AaB som bedste hold, og i det 53. minut fordoblede nytilkomne Oscar Hiljemark føringen med et velplaceret spark uden for feltet.
Med 20 minutter igen fik Randers en stor mulighed for at reducere, da dommer Mikkel Redder dømte et straffespark, men efter et VAR-tjek annullerede han dommen.
Kort tid efter fik Randers chancen igen, og denne gang var straffesparket korrekt. André Rømer sørgede for at omsætte det til mål og skabe spænding til sidst.
Randers formåede dog ikke at udligne trods ni minutters tillægstid, og derfor sluttede AaB som sejrherre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker