AaB-spillerne er rasende på dommer Nicolai Vollquartz, der dømte et straffespark til Silkeborg i overtiden i mandagens SAS Liga-kamp.
Rajko Lekic' efterfølgende scoring til slutresultatet 1-1 kostede AaB den sejr, de syntes at være godt på vej mod, og aalborgenserne føler sig regulært snydt for sejren.
- Det er et gigantisk tyveri. Silkeborg-spillerne stod efterfølgende og grinede, og nogle af dem siger direkte, at vi blev snydt, siger AaB-målmand Karim Zaza, der stod få meter fra situationen, hvor Michael Jakobsen efter Nicolai Vollquartz' opfattelse holdt fat i Christan Holst.
Synderen selv har også svært ved at se, hvad han gjorde galt.
- Jeg lagde en hånd på Holsts skulder, men han er jo en stor mand, så der skal mere til at lægge ham ned. Det var den eneste kontakt mellem os, og det er mig en gåde, hvordan dommeren kunne vurdere det som et straffespark, siger Michael Jakobsen.
Han erkender, at alle kneb gælder, og at han selv kunne finde på at "spille på et straffe", hvis situationen var foregået i den anden ende. Derfor er han ikke sur på Silkeborg-spilleren.
Christian Holst er selv i tvivl om, hvorvidt Jakobsens forseelse var nok til et straffe.
- Han havde fat i min skulder, men om det var nok til et straffe, ved jeg ikke. Jeg filmede i hvert fald ikke, lyder det fra Silkeborgs offensivspiller.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde