AaB-sportschef håber på at forstærke startelleveren
AaB's Iver Fossum, som scorede det afgørende mål mod FCN, er interessant for andre klubber, lyder det fra klubbens sportschef. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sportschef Inge André Olsen arbejder i transfervinduets sidste dage på at forstærke AaB's startopstilling.
Når transfervinduet i Superligaen lukker ved midnat mellem tirsdag og onsdag, håber sportschefen i AaB på at have forstærket det mandskab, som fredag slog FC Nordsjælland med 2-1 i Aalborg.
Inge André Olsen har nemlig flere spillere på sin blok, som synes mere og mere sandsynlige at i den stribede AaB-trøje.
- Vi har arbejdet over tid med nogle spillere, som ser mere positive ud nu. Vi er ude for at styrke konkurrencen i startopstillingen. Det er ikke til bredden. De skal gå ind og forstærke os fra første dag.
- Der har vi nogle, som vi arbejder med, og vi ved jo ikke, om det lykkes. Men det er mere sandsynligt, at det lykkes nu, end det var for en måned siden. Vi har arbejdet i lang tid med dem, siger sportschefen.
Det ser til gengæld mere usandsynligt ud, at der forsvinder spillere fra AaB's trup.
Nordmanden håber på at køre videre på den udvikling, som det ubesejrede mandskab gennem fem ligakampe har gang i.
- Der har været bud, som vi har afslået tidligere. Men vi ønsker at skabe kontinuitet, så der skal gode bud til. Måske venter vi til januar på, at der kommer de rette penge på bordet, siger Inge André Olsen.
Matchvinderen mod FC Nordsjælland blev Iver Fossum, der scorede sit tredje sæsonmål. Dermed har der også været interesse for sportschefens landsmand.
- Han er interessant for mange klubber, men han er vigtig for os. Vil man have ham, skal man også betale.
- Vi laver forretning, hvis der er gode nok bud, men buddene skal være høje og gode de næste dage, hvis der skal ske noget, siger Olsen.
Den nordjyske klub har i forvejen hentet Milan Makaric, Louka Prip og Anders Hagelskjær i indeværende transfervindue. Alt imens har Tom van Weert og Lukas Klitten forladt AaB ved kontraktudløb.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker