AaB starter forsigtigt i Bukarest
AaB-træner Kent Nielsen har kun én angriber i startopstillingen, og det koster Nicklas Helenius pladsen.
Kun én angriber og en tungt besat midtbane.
AaB-træner Kent Nielsen har lagt en på papiret forsigtig slagplan til den svære udekamp i Europa League mod Steaua Bukarest torsdag aften.
Det betyder, at matchvinderen fra superligakampen mod FC København i lørdags, Nicklas Helenius, må starte på bænken, og at Anders K. Jacobsen er eneste ægte angriber i nordjydernes startformation.
I Helenius' sted spiller Thomas Enevoldsen, der som udgangspunkt kommer til at ligge som hængende angriber i en 4-4-1-1-opstilling.
Der er yderligere én ændring i forhold til FCK-kampen: På højrekanten spiller Mathias Wichmann i stedet for Andreas Bruhn.
Her er AaB's startopstilling mod Steaua: Nicolai Larsen - Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Thelander, Donny Gorter - Mathias Wichmann, Kasper Risgård, Rasmus Würtz, Nicolaj Thomsen - Thomas Enevoldsen - Anders K. Jacobsen.
Kampen på det nationale stadion i Bukarest starter klokken 21.05 og bliver afviklet uden tilskuere på grund af uroligheder i forbindelse med Steauas tidligere hjemmekampe.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker