AaB-stjerne kan få comeback efter pokalfinaleskade
Lucas Andersen scorede ti gange i Superligaen i sidste sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB's Lucas Andersen kan se frem til en jokerrolle mod Horsens, efter at han blev skadet i pokalfinalen.
AaB måtte nøjes med 0-0 i superligapremieren ude mod Lyngby sidste søndag, men når det nordjyske flagskib mandag aften spiller sæsonens anden ligakamp, kan holdets største stjerne få comeback.
Således er Lucas Andersen klar igen, efter at han 1. juli udgik skadet af pokalfinalen, som AaB tabte med 0-2 til Sønderjyske.
Andersen er udtaget til hjemmekampen mod Horsens, og træner Jacob Friis lægger op til en jokerrolle i anden halvleg for offensivspilleren efter et langt genoptræningsforløb ovenpå en fibersprængning.
- Han har formentlig 30 minutter i benene, siger cheftræner Jacob Friis til Nordjyske.dk.
Andersen havde stor betydning for sit hold i den forgangne sæson, hvor han i ligaen stod for ti mål og ni assist.
AaB må stadig se bort fra de skadede forsvarsspillere Rasmus Thelander og Kasper Pedersen.
Desuden er den nytilkomne angriber Tim Prica karantæneramt efter det røde kort i første spillerunde.
Mandagens modstander fra Horsens kom skidt fra start i Superligaen, da hjemmekampen mod Randers blev tabt med 0-3.
Der er kickoff i Aalborg mandag klokken 19.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie