Kent Nielsens første forsøg på at fjerne AaB fra Superligaens sidsteplads blev ikke nogen succes, da den nyslåede AaB-træner måtte se sit mandskab tabe med 0-1 til Sønderjyske.
Sønderjyderne sikrede sig sejren på en scoring fra Mads Jessen efter en halv times spil.
Efter en skidt indledning af AaB'erne, så fik gæsterne alligevel etableret et pres, der kunne have givet en udligning. Louay Chanko var tættest på med et skud på stolpen.
I sin første opgave som AaB-træner kunne Kent Nielsen, der har afløst den fyrede svensker Magnus Pehrsson, derfor notere sig, at moralen er udmærket hos spillerne, der nu har tabt de seneste tre kampe.
Men i fodbold er det målene, der tæller. Og selv om Sønderjyskes spillere i flere perioder alt for let gav bolden til gæsterne, så var de kyniske, når chancerne bød sig.
Mads Jessens sejrsmål var endda et flot et af slagsen, da Kenneth Fabricius snød en hel mur af forsvarsspillere med en genial aflevering til Jessen, der sikkert sendte bolden i mål.
I slutfasen kunne Sønderjyske have øget føringen, da hjemmeholdet to gange i samme angreb sendte bolden på overliggeren.
Sejren betyder, at Sønderjyske har 16 point midt i Superliga-tabellen, mens AaB har ni point i bunden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde