AaB Håndbold vandt lørdag den første finale i DM-serien mod KIF Kolding. Nordjyderne, der stod i deres første finale nogensinde, sejrede 25-24 hjemme i Gigantium efter en flot afslutning på en jævnbyrdig, men dramatisk og intens kamp.
Især hjemmeholdets målmand, Søren Rasmussen, var med flere indgreb afgørende for succesen. Især havde han et godt tag på landsholdskollegerne Bo Spellerberg og Kasper Søndergaard, der begge brændte flere chancer i anden halvleg.
Kolding virkede ellers til at have overtaget undervejs og især med et kvarter igen, da den hurtige svensker Lukas Karlsson bragte holdet foran med to mål, lignede det en sejr. Og da Kolding samtidig havde held med at holde især AaB's norske stjerne Kristian Kjelling fra fadet, pegede alt i gæsternes retning.
Men den tidligere Kolding-spiller Henrik Møllgaard svarede prompte igen med en sliderscoring for AaB. Og da Møllgaard, Mattias Gustafsson og Daniel Svensson skruede op for hårdheden i forsvaret, vendte kampen.
Mads Christiansen fik lavet et par fine kontrascoringer, og da muren foran Søren Rasmussen forblev indtakt, kunne AaB bringe sig foran med tre mål med to minutter igen.
Men panikken var ved at brede sig, da KIF Kolding reducerede forspringet til blot en enkelt pind. Kolding kom dog aldrig tættere på udligningen, end da tårnhøje Anders Oechsler bankede bolden i AaB-muren på et frikast med et sekund igen af kampen.
Den anden DM-finale spilles lørdag i Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde