AaB-talenter høster vigtige minutter trods nederlag
19-årige Wessam Abou Ali var for første gang med fra start for AaB. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
De nordjyske talenter fik muligheden for at vise sig frem i søndagens tremålsnederlag til FC Midtjylland.
FC Midtjyllands sejr på 3-0 over AaB søndag eftermiddag sendte hjemmeholdet tilbage på guldsporet. Til gengæld måtte nordjyderne kigge frem i tiden for at finde positive aspekter af opgøret.
Her handler det især om unge spillere, der fik spilletid på et AaB-hold hårdt ramt af karantæner og skader.
Den 18-årige forsvarsspiller Anders Bærtelsen fik sine første minutter for klubben, mens 19-årige Wessam Abou Ali fik sin første plads i startopstillingen.
- Det er nogle unge spillere, der får værdifuld spilletid og noget erfaring, som de helt sikkert kan bruge.
- De er gode. Men lad os lade være med at tale så meget om dem. Lad dem vise det, siger AaB-træner Morten Wieghorst.
Derudover blev 21-årige Rasmus Thellufsen skiftet ind for kun anden gang i foråret. I fjor blev den unge kantspiller ellers flittigt brugt af Wieghorst.
- Han har været lidt skadet og er på vej tilbage. Der er fart og evnen til at udfordre én mod én i ham, og det kan vi sagtens bruge.
- 25 minutter var gavnligt for ham, og nu skal vi forberede ham på næste sæson, så han kan gøre en forskel igen, siger AaB-træneren.
Dagens anfører, 34-årige Kasper Risgård, fik sine første superligaminutter i klubben tilbage i 2003 og understreger spilletidens vigtighed for det fremtidige, nordjyske mandskab.
- Alle de minutter, de kan få i Superligaen, er med til at udvikle dem. Det er rigtig positivt, at vi får de unge i spil.
- De skal være gode nok, og for eksempel Bærtelsen har set god ud de få gange, hvor han har trænet med os, siger han.
U19-brødrene Lukas og Oliver Klitten sad på AaB's bænk gennem kampen mod FC Midtjylland. Derudover var 20-årige Magnus Christensen med fra start.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet