AaB Håndbold røg fra andenpladsen og ned på femtepladsen efter grundspillets sidste runde, som blev afviklet onsdag aften. Dermed endte AaB'erne som sidste rundes store taber efter nederlag til Nordsjælland Håndbold.
- Det er selvfølgelig trist. Vi var kommet herover for at beholde vores andenplads, men vi tabte til et bedre hold, siger AaB-træner Peter Bredsdorff-Larsen til TV2 Sport.
Havde AaB'erne vundet og beholdt andenpladsen, så kunne de forsvarende danske mestre have taget to point med over i slutspillet. I stedet endte det med nul point, fordi både Skjern, Århus Håndbold og Nordsjælland Håndbold overhalede dem i tabellen.
- Vi ved alt om, hvor vigtigt det er at få point med over i slutspillet. Men vi må tage arbejdshandskerne på og komme videre herfra. Vi er ærgerlige over, at vi ikke fik de to point med, siger Peter Bredsdorff-Larsen.
AaB Håndbold måtte også konstatere, at nederlaget betød, at klubben kom i samme slutspilspulje som AG København, som blev suveræne vindere af grundspillet, samt Nordsjælland Håndbold og Team Tvis Holstebro.
Kun vinderen af puljen går videre til DM-finalen, hvor vinderen af den anden slutspilspulje venter.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet