AaB-træner efter pokalexit: Vi var klart bedre end AGF
Lars Søndergaard ærgrer sig over, at AaB lukkede AGF ind i kampen, efter at nordjyderne var kommet foran 2-0.
Det lykkedes ikke for AaB at komme i pokalfinalen i fodbold, da klubben torsdag aften måtte nøjes med 2-2 ude mod AGF.
AaB-træner Lars Søndergaard er dog tilfreds med sit hold, der spillede stærkt og førte 2-0.
- Jeg synes, vi spiller fantastisk i dag. Spillerne kommer ud med den rette gejst og er langt det bedste hold i dag.
- Især i første halvleg kører vi rundt med AGF, som ikke fik et ben til jorden. Vi skulle reelt have scoret mere end et mål, men humøret var højt i pausen, siger Lars Søndergaard til Nordjyskes hjemmeside.
Få minutter efter Nicolaj Thomsens 2-0-scoring tidligt i anden halvleg lukkede AaB imidlertid AGF ind i kampen, da Kenneth Emil Petersen lavede selvmål.
- Det er selvfølgelig en uheldig situation, men selv ved 1-2 blev jeg egentlig ikke nervøs, for vi spillede virkelig godt, og jeg var sikker på, at vi nok skulle score igen, siger Lars Søndergaard.
- I stedet fik de scoret på en kontra, da vi var nødt til at satse butikken mod slut. Det er sådan noget, der sker, når man smider alt frem, og på den måde er 2-2 vel egentlig ikke et retvisende resultat i forhold til kampen, siger træneren.
Kort før tid udlignede Elmar Bjarnason, så AGF gik videre til pokalfinalen med samlet 4-2.
I finalen den 5. maj skal AGF møde FC København.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker