AaB-træner utilfreds med passivt forsvar
To gratis mål. Sådan karakteriserede AaB-træner Magnus Pehrsson de to mål, Lyngby scorede i nordjydernes 4-2-sejr. Det var ikke godt nok, mente svenskeren.
- Det var to foræringer, vi gav dem. Vi stod flere mand i feltet, men alle stod bare og kiggede. Det er klart, at det bliver en vanskelig kamp, når man lukker to så lette mål ind i første halvleg, siger Magnus Pehrsson.
- Jeg er glad for, at vi får vendt det. Og jeg synes, vi har godt styr på kampen, selv om vi bliver sat under pres på grund af de to scoringer. Det må ikke ske, det som skete inde i feltet, påpeger AaB-træneren.
I pausen bad Magnus Pehrsson sine spillere om at gå langt mere aggressivt til sagen og presse Lyngby højere oppe på banen, og det var en af nøglerne til, at AaB lykkedes med at vende det truende nederlag til sejr, forklarede Magnus Pehrsson.
/ritzau/
AaB-træner Magnus Pehrsson var stærkt utilfreds med Lyngbys to scoringer i første halvleg, hvor AaB's forsvar "bare stod og kiggede".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned