AaB-træner vil sætte dagsordenen mod FCM
FC Midtjylland skal ikke have held med at gøre mandagens topkamp urolig, advarer AaB-træner Lars Søndergaard.
AaB gæster mandag aften FC Midtjylland, som i sin seneste hjemmekamp besejrede Manchester United med 2-1 i Europa League.
I Superligaen er AaB inden forårspremieren placeret på andenpladsen tre point foran midtjyderne på femtepladsen, og nordjyderne har fire point op til førerholdet FC København.
- Vi forventer en intens topkamp, som FC Midtjylland sikkert gerne vil gøre urolig, mens vi omvendt har fokus på at gøre opgøret mere roligt, så vi på den led kan sætte vores styrker i spil.
- Derfor kan det meget vel blive udslagsgivende for resultatet, hvem der formår at sætte dagsordenen, siger AaB-træner Lars Søndergaard til klubbens hjemmeside.
Han glæder sig til at komme i gang med kampe, der gælder vigtige point.
- Vi har haft en optimal opstart og gjort, hvad vi kunne for at være klar til et spændende forår, og både præstationsmæssigt og resultatmæssigt har forberedelserne givet os en god base, siger AaB-træneren.
AaB, som har vundet fem ligakampe i træk, må klare sig uden venstrebacken Jakob Ahlmann og Jannik Pohl, der er ukampdygtige.
AaB har tabt de seneste tre superligakampe mod FCM og i alle tre tilfælde ved at lukke præcis to mål ind.
Omvendt har AaB blot formået at score en enkelt gang i disse tre kampe mod FCM. Mandagens kamp i Herning fløjtes i gang klokken 19.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned