AaB er færdig med håndbold efter den igangværende sæson, og selvom AaB-træner Peter Bredsdorff-Larsen ønsker at fortsætte holdet i andet regi, er han klar til at tage en pause, hvis det ikke lykkes umiddelbart.
- Jeg har ikke andre planer, men skulle det blive til, at vi tager et sabbatår, så gør vi bare det, siger Peter Bredsdorff-Larsen til TV2 Sport.
Fremtiden for holdet er stadig usikker, efter at AaB for nylig meddelte, at klubben stopper håndboldaktiviteterne med udgangen af denne sæson.
Både Peter Bredsdorff-Larsen og AaB's håndboldsportsdirektør, Jan Larsen, har givet udtryk for, at de ønsker at videreføre holdet.
Umiddelbart efter AaB's meddelelse om, at det er slut med håndbold i klubben, sagde Peter Bredsdorff-Larsen:
- Dette er ikke et spørgsmål om, hvorvidt håndbolden forsvinder eller ej. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvilket regi det skal foregå i. Håndboldinteressen er stor i Aalborg, så fundamentet er der til at komme videre, siger træneren.
Peter Bredsdorff-Larsen fungerer også som assistent for Ulrik Wilbek på herrelandsholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet