AaB-træner: Vores chance mod Zagreb er 10 procent
Det bliver svært, når AaB drager mod Kroatien for at spille om Champions League-billetter i returopgøret mod Dinamo Zagreb, erkender AaB-træner Kent Nielsen.
Han er dog ikke bange for, hvad der venter spillerne på onsdag i Zagreb.
- Vores chance mod Zagreb ligger vel på 5-10 procent. Jeg er ikke bange for at møde dem, for jeg ved, at danske hold præsterer godt i de store kampe.
- Så jeg tror, vi har en mulighed. Vi skal steppe lidt op i forhold til sidst, men jeg tror på, at vi kan gøre det, siger Kent Nielsen.
Selvtilliden fejler ikke noget hos AaB-træneren, som ved, at chancerne er små for at avancere mod Dinamo Zagreb, der i onsdags slog nordjyderne 1-0 på Nordjyske Arena.
AaB-træneren og truppen har således store forhåbninger forud for kampen.
- Vi har en god fornemmelse omkring returopgøret. Vi ved godt, at vi skal op i gear, og at vi får det svært, men vi tager selvtilliden med os.
- Vi viste sidst, at vi i perioder var i stand til at gøre det svært for Zagreb. Vi anerkender, at vi skal møde et rigtig dygtigt hold, så vi skal bare være effektive, siger Kent Nielsen.
Selvom AaB-træneren gerne vil ud og spille kampe i Europa, er det største fokus på Superligaen. Han peger på, at det er i den hjemlige liga, AaB har en reel mulighed for at vinde en titel.
- Det eneste, vi kan gøre, er at forsøge at præstere på dagen, når vi kommer derned. Men overordnet set er der ingen tvivl om, at vi skal have størst fokus på Superligaen, for det er der, vores chancer er, siger Kent Nielsen.
Efter Zagreb-kampen venter FC Nordsjælland på Farum Park i næste spillerunde af Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned