AaB udlejer angrebsflop til skotsk klub
3 mål i 33 kampe blev det til for Pavol Safranko (til venstre) i AaB. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pavol Safranko skal forsøge at genfinde målformen i skotske Dundee United, hvor han skal på leje i en sæson.
3 mål i 33 kampe.
Det er status for angriberen Pavol Safranko, som ikke har været den målsluger, AaB håbede på, da klubben hentede ham sidste år. Derfor udlejes han nu til den skotske klub Dundee United.
Det skriver AaB i en pressemeddelelse.
- Indtil videre har Pavols tid i AaB ikke været den succes, som vi havde håbet på, men han har altid arbejdet 100 procent professionelt.
- Og vi har stor tiltro til, at Pavol kan genvinde sin selvtillid og blive den målscorer, han har potentialet til at blive, siger sportsdirektør Allan Gaarde i pressemeddelelsen.
23-årige Safranko bliver i Dundee United genforenet med sin tidligere træner László Csaba.
Han var også angriberens chef, da Safranko spillede for klubben Dunajská Streda i hjemlandet Slovakiet.
- Jeg har brug for spilletid, og i Dundee United kender manageren mig og mine kvaliteter, siger Pavol Safranko.
- Forhåbentlig bliver denne sæson rig på spilletid, mål og selvtillid, så jeg kan vende tilbage til AaB i en forbedret udgave om et år, siger Safranko.
Safranko skrev en fireårig kontrakt med AaB, da han kom til Nordjylland sidste år. Parterne har dermed papir på hinanden frem til sommeren 2021.
AaB hentede torsdag 21-årige Philipp Ochs på en lejeaftale frem til næste sommer.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde