AaB udlejer Jeppe Curth til FC Midtjylland
Superligaens tophold, FC Midtjylland, har i transfervinduets sidste timer hentet forstærkning hos AaB.
Den nordjyske klub har sagt ja til at udleje sin mangeårige angriber Jeppe Curth frem til nytår.
- Jeppe Curth har i mange år været en særdeles god repræsentant for AaB med stor betydning såvel på som uden for banen.
- På det seneste har det imidlertid knebet med at opnå spilletid på vores bedste mandskab, hvilket hverken vi eller Jeppe har fundet optimalt, og derfor accepterede vi at udleje Jeppe, da vi i dag fik henvendelsen fra FC Midtjylland, siger AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, til klubbens hjemmeside.
Jeppe Curth kom til AaB for otte år siden, og han har spillet 273 officielle kampe og scoret 64 mål for klubben.
I 2008 blev han topscorer i Superligaen, da AaB overraskende løb med DM-titlen.
Angriberen, der har kontraktudløb hos AaB næste sommer, har ambivalente følelser over at sige et i hvert fald midlertidigt farvel.
- De fleste ved, hvor meget AaB og Aalborg betyder for mig, hvorfor det selvfølgelig er med vemod at skulle trække i en anden klubtrøje.
- Omvendt er det for alle parter den bedste løsning med et skifte, og jeg glæder mig helt vildt til at starte op hos FC Midtjylland, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie