AaB udspiller Sønderjyske og holder snor i frontduoen
AaB var en klasse bedre end Sønderjyske, da de to jyske hold tørnede sammen i Aalborg. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AaB viste offensive kvaliteter i åbent spil, da nordjyderne søndag slog Sønderjyske med 4-0 i Aalborg
Sønderjyske blev søndag tildelt sæsonens syvende nederlag i Superligaen, da AaB vandt med 4-0 på Aalborg Portland Park.
Sønderjyderne kæmpede med at finde takterne mod et velspillede AaB-hold, der gennem opgøret sad tungt på spillet. I opspillet blev gæsterne ofte afvist af det formstærke, nordjyske mandskab.
Hjemmeholdet dominerede således mere eller mindre fra start til slut.
Gennem sæsonen har nordjyderne især vist sig farlige på offensive dødbolde. Men mod Sønderjyske beviste cheftræner Martí Cifuentes' mandskab, at AaB også er farlige på gennemspillede angreb.
Aalborgenserne bragte sig også tidligt foran med et mål i åbent spil. Efter ni minutter opsnappede Milan Makaric en bold fra forsvarsspilleren Søren Reese, og herfra fandt AaB-angriberen Iver Fossum. Den norske midtbanespiller sendte sit hovedstød ind til 1-0.
Kort før pausen kom Makaric igen i spil, da Frederik Børsting fandt sin serbiske holdkammerat i dybden. Herfra stødte han bolden ind til en udbygning af føringen.
I starten af anden halvleg tog Louka Prip en solotur ind i Sønderjyskes felt, hvor den indskiftede offensivspiller gjorde det til 3-0.
Kort efter dukkede Iver Fossum igen op, da backen Jakob Ahlmann lagde en tværaflevering ind til den fremadstormende nordmand, som udbyggede føringen. Dermed er midtbanespilleren oppe på fem ligascoringer i indeværende sæson.
Med sejren til hjemmeholdet er AaB fortsat på tredjepladsen. Sønderjyske ligger som nummer 11 i Superligaen med blot to sejre i 11 kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned